0
0,00 dkk
0
HUSK DU KAN BETALE MED BØRNEPENGE


Fodmåler og voksetillæg
Begynderskoguide
Børneskoguide
Gummistøvleguide
Hjemmeskoguide
Sandalguide
Snørebåndsguide
Støvleguide
Guide til klimavenlige børnesko
Guide til hybermobile fødder
Guide til platfod
Skoplejeguide

Guide til klimavenlige børnesko


Hvordan ved man om fodtøj er produceret bæredygtigt og med respekt for miljøet? Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i, når man som forbruger ønsker at træffe de rigtige valg.

Klimaet optager os alle, og vi oplever heldigvis også at flere og flere danske og udenlandske producenter af børnefodtøj har fokus på klimaet og på det aftryk deres fodtøj sætter på naturen og på vores børn.
 

REACH Forordning (EU’s kemikalielovgivning)

Alle europæiske producenter af børnesko er underlagt EU’s kemikalielovgivning REACH, der har til formål at beskytte både os mennesker og vores miljø mod de risici som kemikalier kan udgøre. Det sker bl.a. ved at fastsætte nogle minimumsværdi’er på kemikalier, som skal overholdes og som vurderes som ikke skadelige. Derfor kan du trygt vælge børnesko produceret i Europa, når det gælder brug af kemikalier.

Men flere af vores mærker har valgt at gå skridtet videre og fuldstændig udelukke brugen af skadelige kemikalier i deres produktion.

I denne guide vil vi fremhæve de mærker, som vi har kendskab til gør en ekstra indsats for klimaet, så du kan træffe et aktivt valg. 
 

Bisgaard Ecocare

Danske Bisgaard garanterer fra efteråret 2019, at alle deres sko er produceret af naturlige materialer som bomuld, lammeskind, uld og vegetabilsk farvet læder, og at alt indvendigt skind, der er i berøring med huden er 100 % fri for kemikalier. Læderet garves uden brug af kemikalier. I stedet for bruges naturlige farvestoffer, der kommer fra rødder, frugter, blade og grene, der alle resulterer i smukke naturlige jordfarver. Dette gælder alle sko markeret med Ecocare. Derudover har de en kollektion, kaldet SPIRE, hvor alle sko er 100% fri for kemikalier.

Se alle børnesko fra Bisgaard her.
 

Arauto RAP

Det danske børneskomærke med portugisiske rødder har i mange år haft fokus på miljøet. De køber alle deres materialer fra lokale leverandører uanset prisen, for at undgå Co2 forurening fra transport, hvis varerne skal komme langvejs fra. De garver alt deres læder uden brug af chrom, og bruger vandbaseret lim i deres produktion. Alle skoæsker er lavet af genbrugspap og farvet med naturlige farve. Arauto RAP har for flere år siden introduceret veganske børnesko lavet af kork som alternativt materiale til læder.

Se alle børnesko fra Arauto RAP her.
 

Kavat

Kavat er et svensk børneskomærke, der går forrest når det handler om miljørigtig produktion, og garanti for at skoene ikke indeholder farlige stoffer. Siden 2008 har størstedelen af Kavats børnesko været certificeret med EU-blomsten, som sammen med Svanemærket er Danmarks og Nordens officielle miljømærker. Alle sko med EU-blomsten lever op til skrappe krav til indholdet af en række skadelige kemikalier i skoene som f.eks. arsen og bly. Der er strenge krav om holdbarhed, samt krav der begrænser forureningen af vand og luft, når skoene bliver produceret. En gevinst for miljøet og bedre for dig og dit barn.

Se alle børnesko fra Kavat her.
 

Petit Nord

Petit Nord er et dansk skomærke med en stærk holdning til deres aftryk på klimaet. Fra efteråret 2019 tilbyder de størstedelen af deres kollektion i 100% vegetabilsk garvet, bionedbrydeligt og kromfrit skind både indvendigt og udvendigt på sko og støvler. Det vil fremgå helt konkret af de enkelte modeller i shoppen!

Se alle børnesko fra Petit Nord her.

Vores guide vil blive opdateret løbende, som vi får kendskab til flere klimavenlige initiativer fra de mærker vi har i shoppen. 

Indholdet er baseret på de oplysninger, vi får fra det enkelte mærke. 

                  
Nyhedsbrev Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få inspiration og gode råd til dine skokøb. Samtidig får du besked,
når vi har tilbud, og du kan handle med 5% medlemsrabat (gælder varer til fuld pris).