Fri fragt ved køb for 499 kr. - GRATIS bytte
0 produkter
ialt 0 kr. incl. fragt

Fodmåler og voksetillæg
Begynderskoguide
Børneskoguide
Gummistøvleguide
Hjemmeskoguide
Sandalguide
Snørebåndsguide
Støvleguide
Guide til hybermobile fødder
Guide til platfod
Skoplejeguide

Snørebåndsguide
 

Video


Som et led i at blive stor og kunne klare sig selv, er det at lære at binde sine snørebånd en vigtig disciplin. Det kan være forskelligt, hvornår børn er motiverede for at lære at binde snørebånd, men som regel er tiden op til skolestart et godt tidspunkt at øve, da dit barn i højere grad skal lære at klare sig selv i skolen, dvs. fra 5-6 års alderen.
 

Lær at binde snørebånd
Der er forskellige måder at øve sig på, en god idé er at tage en snøresko, det kan både være dit barns egen sko eller en af dine snøresko. Du kan også få GrowingFeets GRATIS Snørebåndsguide med næste gang du bestiller børnesko (bestilles når du står i kurven).

Snørebåndsguide

Sørg for at snørebåndene ikke er for lange og reguler enderne så de lige lange, så er de nemmere at holde styr på. Du kan evt. binde en dobbeltknude, så dit barn kun skal koncentrere sig om at binde sløjfen. En sløjfe kan bindes på flere måder, og der er ingen mere rigtig end den anden, vælg den måde dit barn finder nemmest. Du kan bruge remserne nedenfor som inspiration. Det tager tid at lære at binde snørebånd, så øv lidt hver dag til det sidder i fingrene!

Remser til inspiration
Der findes flere måder at binde snørebånd på, den ene er ikke mere rigtig end den anden, nedenfor kan du få lidt inspiration til søde remser, som måske kan hjælpe jer lidt i gang!

Kaninen med de lange ører
Der var engang en lille kanin med meget lange ører
(de to ender af snørebåndet)

Kaninen ønskede sig rigtig meget nogle små korte ører
(buk hvert snørebånd som en løkke)

En dag den hoppede, kom den til at slå krølle på ørerne
(bind en knude med de to løkker)

Nu er kaninen glad og har to fine små ører!

Kaninen der fandt sin hule
Der var engang to høje træer,
(de to ender af snørebåndet),

Så blev det ene træ fældet
(det ene snørebånd bukkes på midten og formes som en løkke)

En lille kanin løb rundt om træet for at finde sin hule
(det andet snørebånd føres rundt om det bukkede)

Kaninen smuttede ind i hulen med halen først
(snørebåndet føres ind igennem hullet og de to løkker strammes)

Til lykke du har lært at binde snørebånd!