Fri fragt v. 1.000 kr. (GLS Pakkeshop) - GRATIS Bytte
0 produkter
ialt 0 kr. incl. fragt

GrowingFeet App
Fodmåler og voksetillæg
Begynderskoguide
Børneskoguide
Gummistøvleguide
Hjemmeskoguide
Sandalguide
Snørebåndsguide
Støvleguide
Skoplejeguide

Din Guide til fødder der vokser

Den største udfordring, når man køber børnesko, er at få købt den rigtige størrelse. Fødderne vokser hele tiden, men det kan være svært at holde styr på hvor meget, fordi man sjældent får det noteret ned.
Med GrowingFeet's app "Guide til fødder der vokser" kan du fremover holde styr på hvor meget dine børns fødder vokser og få anbefalet skostørrelse/indvendige mål, der passer til dit barn, så du kan være sikker på at skoene kan passe hele sæsonen.

App'en kan downloades gratis i App store

 

Mine børn - opret dine børn og følg hvor meget fødderne vokser
Første gang du benytter app'en, skal du oprette dit barn, herefter skal du blot registrere, hver gang du måler dit barns fødder, så har du alle fodmål samlet et sted, og kan følge føddernes vækst fra sæson til sæson. Og samtidig har du altid fodmålet lige ved hånden, når du står i en skobutik eller skal købe børnesko på nettet.

Fodmål - Notér dit barns fodmål.
Her registrerer du dit barns fodmål. Du kan registrere ligeså mange fodmål, du ønsker. Du kan også slette eller rette i tidligere indtastede fodmål. Når du skal købe et par nye børnesko anbefaler vi, at det nyeste fodmål er max 1 måned gammelt.
Mål dit barns fod som normalt. Stil dit barns fod op ad væggen, læg en lineal ved siden af, og mål længden fra væggen og til og med den længste tå. Husk at dit barn skal træde ned på den fod der måles, og mål altid begge fødder, der kan godt være forskel! Alternativt kan du printe vores fodmåler

Vokseguide - Få anbefaling af skostørrelse, når du skal købe nye sko
Vokseguiden hjælper dig med at finde den rigtige skostørrelse, når du skal købe nye sko til dit barn. Du får mulighed for at vælge, hvor længe du ønsker et par nye børnesko skal holde (som oftest varer en sæson ca. 6 mdr.), og med udgangspunkt i dit barns fodmål anbefaler Vokseguiden hvilken skostørrelse eller indvendige skomål, du skal vælge til dit barn. Anbefalingerne baseres på gennemsnitlig vækst i forhold til dit barns alder og køn.

Skoskab - Få overblik over dit barns sko
I skoskabet kan du holde styr på alle de sko, du køber til dit barn, og bl.a. notere indvendige mål og skostørrelse, så du løbende kan følge med i om de sko, dit barn har, stadigvæk passer. Derudover kan du tage et billede af din kvittering eller ordrebekræftelse for købet, så du altid har den på dig, hvis du får brug for at kontakte butikken igen, det kunne fx være i forbindelse med en reklamation.